Naturskøn ferie ved Gardasøen
5 dage på 3* hotel inkl. fly, lejebil og morgenmad
Her får du en rigtig ferieklassiker – en naturskøn ferie ved Gardasøen! Områdets bjergtagende natur har en helt usædvanlig tiltrækningskraft, der gør, at man får lyst til at tage afsted med det samme! 🏞️ Faktisk skifter naturen ved Gardasøen fuldstændig karakter fra nord til syd. I nord indrammes steder som Riva del Garda, Limone og Torbole af knejsende bjergtinder. På søens østlige side ligger Bardolino, som bl.a. er kendt for sine vine. Og længere mod syd, hvor landskabet bliver fladere og søen bredere, finder du velbesøgte steder som Lazise, Sirmione og Desenzano. Så har du endnu ikke holdt ferie ved Lago di Garda, så må du ikke snyde dig selv for en tur! 😍
Ferieidyl ved Gardasøen
fra
2.062 kr.
✈️ Fra Billund og København
☀️💦 Infinity-pool med udsigt over Gardasøen og bjergene
☕🥐 Inklusive morgenmad
Hotel
1.512 kr.
Fly
381 kr.
Lejebil
169 kr.
Total (pr. person):
2.062 kr.
Ferie ved Gardasøen – hotel
Hoteller ved Gardasøen er temmelig dyre (især i sommermånederne).
Det er dog alligevel lykkedes mig at finde et hotel, som er til at betale. Og når du ser hotellets to pools, bliver du ellevild!
Det drejer sig om det trestjernede Stella D’Oro (4,5 ud af 5 på Tripadvisor).
Ved Gardasøen er det ofte små hyggelige B&B’er, du kan finde – men med Stella D’Oro får du et rigtigt hotel. Og ikke bare et hvilket som helst hotel – et hotel med infinity-pool!
Hotellet har hele to flotte poolområder med store pools – hvoraf den ene er en infinity-pool. Og derfra har du altså en fuldstændig fantastisk udsigt over Gardasøen og de omkringliggende bjerge. Wauw, siger jeg bare!
Selve hotellet har masser af autentisk italiensk charme, så du skal nok finde dig til rette i de hyggelige omgivelser. Der er desuden gratis parkering ved hotellet, hvilket er ideelt, når du har lejebil.
Der serveres dagligt morgenmad, og som en ekstra bonus tilbyder hotellet gratis guidede gåture i sommerperioden, så du kan komme ud og opleve området. Det er da god service!
Værelserne er nydelige og har fladskærms-tv og gratis wi-fi.
Jeg har i mit eksempel taget udgangspunkt i et topersoners ophold fra lørdag den 4. maj til onsdag den 8. maj. På disse dage kan du booke et værelse fra i alt 3.023 kr. inkl. morgenmad. Ved en rejse for to personer bliver prisen således kun 1.512 kr. pr. person.
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel ved Gardasøen, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.
Billeder af hotellet
Ferie ved Gardasøen – fly
Drømmer du om ferie ved Gardasøen, er der heldigvis ofte billige fly fra både Billund og København til Milano. Og fordi Milano ligger i køreafstand til Gardasøen, er det en oplagt lufthavn i denne sammenhæng.
Afhængigt af hvor du overnatter ved Gardasøen, kan det dog i nogle tilfælde være mere praktisk at flyve til Verona. Og du kan heldigvis også flyve ganske billigt fra København til Verona frem t.o.m. juni.
Fra København har du det største udvalg af afgange at vælge mellem til Milano. Typisk finder du de billigste afgange hos enten easyJet, Norwegian eller Ryanair. Fordi så mange flyselskaber betjener ruten mellem København og Milano, er der direkte afgange alle ugens dage året rundt. Ofte burde det være muligt at finde returbilletter i prislejet 300 til 600 kr. uden for højsæsonen.
Du kan som sagt også flyve direkte til Verona fra København. Her flyver du med Volotea, og der er direkte afgange alle tirsdage og lørdage t.o.m. juni. De billigste billetter koster mellem ca. 300 og 1.000 kr.
Fra Billund er der gode muligheder for at rejse til Milano (Bergamo) med Ryanair. Frem til oktober er der direkte afgange onsdage, fredage, lørdage og søndage. Prislejet fra Billund ligger ofte omkring 300 – 700 kr. for returbilletter uden for højsæsonperioderne.
I dette eksempel har jeg taget udgangspunkt i en rejse fra Billund fra lørdag den 4. maj til onsdag den 8. maj. På disse datoer koster flybilletter kun 381 kr.
Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse min miniguide om Ryanairs bagageregler.
Eksempler på billige rejsedatoer
Fra København til Milano
- Alle ugens dage
Fra København til Verona
- Tirsdage og lørdage
Fra Billund til Milano
- Onsdage, fredage, lørdage og søndage
Lejebil
Ferie ved Gardasøen skriger på en lejebil. Ovenfor har jeg derfor fundet en lejebil under hele rejseperioden til i alt 338 kr., hvilket svarer til 169 kr. pr. person ved en rejse for 2.
Bilen kommer med fri kilometer, fair brændstofpriser og kan afhentes i lufthavnen ved Milano Bergamo.
OBS: Når du bestiller lejebil, skal du være opmærksom på hvilken lufthavn, du flyver til.
Herudover har den også forsikring (dog med selvrisiko – så tjek om din rejseforsikring dækker den).
Husk at de fleste biludlejningsfirmaer i Italien (og generelt i udlandet) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.
Gardasøen
Limone Sul Garda
Sirmione – Castello Scaligero
Malcesine
Vil du have et lille tip til en af de oversete perler ved Gardasøen, så får du det her!
Mit tip vil være Ledrosøen, der er også kendt som Lago di Ledro.
Her finder du et mini-mekka for naturelskere, hvor du blandt andet kan opleve krystalklart vand, smukke badestrande, flot natur og en hyggelig atmosfære.
Så har du brug for ren afslapning i smukke omgivelser, er stedet her helt klart et besøg værd!
I øvrigt får Ledrosøen virkelige gode anmeldelser (4,5 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2023).
Lago di Ledro
Hvis du gerne vil læse mere om Gardasøen og hvilke oplevelser du kan finde, så kan du booke billetter på getyourguide.dk