01 nov 2017

Getaway til Sydfrankrig: 2 nætter i skønne Nice på et hyggeligt hotel i centrum til kun 798 kr. inkl. fly

Var det noget med en lille getaway til Den Franske Riviera? Her kan du kombinere storbyferie med lækker mad, skønne franske vine og uovertruffen shopping. Derudover er det nemt at tage et smut til Cannes, Antibes og Monaco, hvis du gerne vil opleve lidt mere af vidunderlige Cote d’Azur, som Rivieraen kaldes på fransk. Smut væk fra det triste efterårsvejr i Danmark og ned til Rivieraens skønne efterårsvejr! Du kan komme billigt afsted fra november og helt til og med februar 2018.

Smuttur til Rivieraen
november - februar
798 kr.
København
Nice
Hotel i Nice
f.eks. det charmerende Star Hotel Nice i hjertet af byen
til 298 kr.
Billige fly til Nice
inkl. 10 kg håndbagage
til 500 kr.
Hotel
298 kr.
Fly
500 kr.
Total (pr.person)
798 kr.

Hotel

trivago.dk har jeg fundet det charmerende Star Hotel Nice (4 ud af 5 på TripAdvisor og “Certificate of Excellence“). Hotellet ligger midt i Nice, så du har en perfekt beliggenhed. Du har 12 minutter til stranden, der i den grad egner sig til en herlig gåtur langs Middelhavet. Herudover har du kun 10 minutters gang til den gamle bydel og Promenade des Anglais. Banegården ligger kun 600 meter væk, og lige rundt om hjørnet har du en af Nice’s største shoppinggader! Det er ikke underligt, at så mange tidligere gæster roser hotellet for dens beliggenhed. Herudover bliver hotellet også rost for pæne og rene værelser, hurtig wifi og et serviceminded personale. Alt i alt er det et superhyggeligt hotel i hjertet af Nice, der virkelig er value-for-money.

Prisen for et dobbeltværelse i 2 nætter ligger på 595 kr dvs.  298 kr. pr. person ved en rejse for 2. Nice er fyldt med hoteller, så du skal selvfølgelig også være velkommen til at finde dit eget hotel. Du kan finde en overskuelig oversigt over hoteller i Nice her, og hvis du leder efter hoteller med enkeltværelse, så kan du se udvalget her.

 

Fly

momondo.dk kan du lige nu finde billige billetter fra København til Nice med Norwegian. Du kan finde billige billetter fra november og frem til og med februar 2018. F.eks. har jeg fundet en billig afgang d. 21.11. – 23.11. til kun 500 kr. inkl. 10 kg håndbagage. Særligt fly i hverdagene ser ud til at være billige, men vil du afsted i en weekend, kan du også finde billetter til ca. 750 kr. Det er desværre ikke muligt at finde direkte afgange fra Billund eller Aalborg.

Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra København d. 21.11. – 23.11. – her er nogle andre billige afgange (husk at hotelpriserne kan variere afhængig af rejsedatoen).

Eksempler på billige rejsedatoer

  • 21.11. – 23.11.
  • 12.11. – 24.11.
  • 26.11. – 28.11.
  • 27.11. – 30.11.
  • 28.11. – 30.11.
  • 05.12. – 07.12.
  • 11.12. – 14.12.
  • 12.12. – 14.12.
  • 12.12. – 15.12.
  • 09.01. – 11.01.
  • 15.01. – 18.01.
  • 23.01. – 26.01.
  • 04.02. – 06.02.
  • 13.02. – 15.02.
  • Og mange flere

 

Transport til/fra hotellet

Der er supergode muligheder for at tage offentlig transport rundt i området ved Cote d’Azur. Det samme gælder transport fra lufthavnen til hotellet. Her kan du f.eks. nemt hoppe på toget fra St-Laurent-du-Var, som ligger lige ved lufthavnen.  Du skal af ved stoppet Nice Ville. Herfra er der kun 800 meter til hotellet. Togturen tager i øvrigt kun 11 minutter og koster under 20 kr.

 

Lejebil

Hvis du overvejer at leje en bil under dit ophold, så kan du kigge forbi rentalcars.com og se det store udvalg af lejebiler. Du skal være opmærksom på, at de fleste biludlejningsfirmaer i Frankrig (og mange andre lande) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.

 

Rejsetip

Der kører busser hvert 20. minut fra Nice til Monaco, og sådan en tur koster kun 1,50 Euro (ca. 10 kr.). Du kan købe billetterne hos chaufføren i bussen. Jeg anbefaler, at du sidder i højre side af bussen, når du kører østpå til Monaco (og i venstre side, når du kører hjem igen). Så får du nemlig den storslåede udsigt med! Og den kan du nyde i de 45 minutter, som turen tager. Jeg anbefaler også, at du tager bus nummer 100 og ikke 100X, da ekspresbussen ikke kører langs kysten. Og det ville være en skam at gå glip af den vidunderlige udsigt. Desuden er bus 100X kun 10 min. hurtigere.

Monaco, som i øvrigt er verdens næstmindste land, er hjemby til nogle af verdens største stjerner, kasinoer og selvfølgelig det mest prestigefyldte Formel 1-løb på F1-kalenderen. Når det så er sagt, behøver du overhovedet ikke være millionær for at opleve det lille fyrstedømme.

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 kommentarer til Getaway til Sydfrankrig: 2 nætter i skønne Nice på et hyggeligt hotel i centrum til kun 798 kr. inkl. fly

  1. Mette-Marie says:

    Ærgeligt at du bruger Momondo, dårligste mobil version, man kan ikke ændre datoer…
    ellers er alt bare som det plejer, helt i top… tak for dig…

    • Rejsespejder_SB says:

      Hej Mette-Marie

      Tak for de pæne ord 🙂

      Jeg er sådan set enig med dig i, at Momondos mobil-app har et par fejl og mangler … Jeg vil lægge hovedet i blød ift. en løsning 😉