Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud

1.248 kr.
Weekendtur til Berlin
Korte rejser

Weekendtur til Berlin

3 dage på 4* nhow-hotel inkl. fly

Korte rejser |

Weekendtur til Berlin

I dag har jeg fundet en tur til en af mine yndlingsstorbyer – turen går til Tyskland, hvor menuen står på en forlænget weekend i Berlin! Denne tyske hovedstad er både moderne, historisk og fyldt med oplevelser, der bare venter på dig. Du kan finde en bred vifte af oplevelser – alt fra museer og monumenter til byliv, restauranter og shopping. Uanset om du vil shoppe løs i Zara, PRIMARK og KaDeWe eller dykke ned i historien ved det jødiske monument eller muren, kan du gøre det i Berlin. Når du rejser til Berlin i weekenden, kan jeg klart anbefale, at du besøger nogle af de mange markeder og loppemarkeder, der findes i byen i løbet af en weekend – her er der en helt unik stemning med musik fra gadebands, dufte fra madboder og snak fra lokale berlinere ✨ ️

Storbyferie i Berlin

året rundt

fra

1.221 kr.

✈️ Fra København

Firstjernet nhow-hotel med musik-tema

Fly til Berlin

384 kr.

Hotel

864 kr.

Fly

384 kr.

Total (pr. person):

1.248 kr.

Weekendtur til Berlin – fly

Vil du på storbyferie i Berlin, kan du flyve direkte til den tyske storby fra København året rundt (der er desværre ingen direkte jyske ruter, men du kan evt. selv køre eller tage bus/tog derned).

Både Norwegian, SAS og easyJet betjener direkte ruter til den tyske hovedstad, og derfor kan du finde afgange alle ugens dage.

Prisniveauet ligger typisk mellem ca. 400 og 800 kr. for returbilletter.

Ovenfor har jeg lavet et eksempel på en rejse fra København fra lørdag den 1. juni til mandag den 3. juni. På disse datoer koster flybilletter (med gode flytider) kun 384 kr.

BUS: Det er også en mulighed at tage bussen til Berlin. Her kan du f.eks. køre med Flixbus direkte fra København, Aarhus, Vejle og Kolding. Fra Jylland tager det mellem ca. 7 og 9 timer og fra København ca. 12 timer. Hvis du vil se afgangene, kan du finde dem på flixbus.dk.

Eksempler på billige rejsedatoer

  • Afgange alle ugens dage – der er mange billige billetter, så bare prøv dig frem 😉

Weekendtur til Berlin – hotel

Med styr på flybilletterne mangler du blot et hotel.

Berlin er smækfyldt med flotte og fancy hoteller. Et af de mere specielle er dog uden tvivl det firstjernede nhow Berlin (4,5 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2023).

nhow Berlin er det perfekte valg for enhver med interesser inden for musik, kunst, fashion og/eller lifestyle! Dette eksklusive designhotel kalder sig selv for verdens første musikhotel, har en forrygende beliggenhed og byder på en fantastisk moderne og kunstnerisk indretning (som designeren Karim Rashid har stået for).

Hotellets store fokus på musik kommer til udtryk på forskellige måder. F.eks. er der to professionelle lydstudier, mulighed for at låne elektriske guitarer uden beregning og forskellige koncerter og livemusik på hotellet.

Du behøver dog ikke være musiknørd for at bo på hotellet. nhow Berlin egner sig også glimrende til “almindelige” turister, der går efter et flot og moderne hotel med en god beliggenhed.

Og apropos beliggenhed, nhow Berlin ligger i øvrigt lige ved Spree-floden – kun 500 meter fra tog- og metrostationen Warschauer Straße (tre stop fra Alexanderplatz). Herudover finder du også det berømte East Side Gallery i nabolaget. På hotellets Tripadvisor-side kan du i øvrigt læse et hav af meget, meget flotte anmeldelser – også fra en del danskere.

Jeg har i dette eksempel fundet et 2-nætters ophold fra lørdag den 1. juni til mandag den 3. juni. På disse datoer koster et topersoners ophold i alt 1.728 kr. – hvilket svarer til kun 864 kr. pr. person.

nhow Berlin

nhow Berlin

nhow Berlin

nhow Berlin

nhow Berlin

nhow Berlin

Billeder fra Berlin

Berlin - Fernsehturm

Berlin - Brandenburger Tor

Berlin - Berliner Dom

Transport til/fra lufthavnen

Berlin Lufthavn (BER) er velforbundet til det meste af byen – og naturligvis også centrum. Så der er adskillige bus- og togforbindelser ind til centrum. Faktisk har lufthavnen sin egen togstation, der ligger lige under Terminal 1. Fra denne station kan du f.eks. komme ind til centrum med togene FEX, RE 7, RB 14 og RB 22.

Vil du gerne have fri adgang til Berlins offentlige transport under dit ophold, kan du købe et Berlin WelcomeCard.

Berlin er inddelt i zonerne A, B og C. Og i den forbindelse skal du være opmærksom på, at lufthavnen ligger i zone C. Så hvis du gerne vil have transporten til og fra lufthavnen inkluderet i dit kort, skal du vælge kortet, der gælder for ABC-zonerne.


Powered by GetYourGuide

Oplevelser i Berlin

Den tyske hovedstad byder på mange spændende oplevelser. Og hvis du på forhånd gerne vil booke billetter til diverse seværdigheder eller udflugter, kan du gøre det på getyourguide.dk.

Du skal også altid være velkommen til at smutte forbi min guide om Berlin.


Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Weekendtur til BerlinWeekendtur til Berlin

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar