09 jan 2018

Billige fly til Dubai: direkte tur/retur billetter til kun 1.912 kr.

Drømmer du om både sol og varme og storbystemning i én og samme rejse, så er Dubai den perfekte feriedestination for dig! Dubai har en fornem beliggenhed ved den smukke Persiske Golf, og den mellemøstlige metropol byder på et væld af oplevelser – lige fra hvide, palmefyldte sandstrande til enorme skyskrabere og imponerende shoppingcentre. I april ligger gennemsnitstemperaturen på 30 grader, så husk badeshorts, solbriller og en solcreme med høj faktor!

Billige fly til Dubai
februar - april
1.912 kr.
København
Dubai
Billige fly til Dubai
inkl. 10 kg håndbagage
1.912 kr.

travelmarket har jeg i dag fundet superbillige fly til Dubai.  De billigste billetter kan du finde med Norwegian på alle deres afgange i april (dvs. lørdag til søndag). Du flyver direkte fra København og, som altid med Norwegian så er der kun håndbagage inkluderet i prisen – vil du have mere med, koster det lidt oveni. Jeg har f.eks. fundet billetter fra den 07.04. – 15.04. til kun 1.912 kr. Desuden kan du også finde nogle enkelte afgange i slutningen af marts til omkring 2.300 kr.

Jeg anbefaler, at du først kigger på Norwegians lavpriskalender for at finde de billigste datoer og efterfølgende søger på de datoer inde på travelmarket for at se, om du kan finde dem billigere andre steder (OBS! Hvis du vil tilkøbe bagage, så er det næsten altid billigere at gøre det direkte gennem Norwegian).

Udover de billige billetter med Norwegian kan du også finde en del billetter med Aeroflot. Her flyver du dog ikke direkte (men via Moskva), så rejsetiden bliver ca. 3-4 timer længere. Priserne hos dem ligger på omkring 2.400 kr., og der er både bagage og forplejning inkluderet i prisen. Lad mig sige det med det samme – Aeroflot har virkelig forbedret deres produkt i løbet af de sidste år og har nu bl.a. en af Europas yngste og mest moderne flyflåder. Desuden er de blevet ranked som et 4* selskab af flyanmelderne fra SKYTRAX (SAS er f.eks. et 3* selskab), og de har fået en 6 ud af 7 sikkerhedsrating af airlinereviews.com.

 

Eksempler på billige rejsedatoer

  • 12.02. – 19.02. – uge 7
  • 05.02. – 12.02. – uge 8
  • 24.03. – 31.03. – påskeferien
  • 07.04. – 15.04. (direkte)
  • 14.04. – 22.04. (direkte)
  • 21.04. – 29.04. (direkte)
  • Og flere

 

Hotel

Dubai er fyldt med hoteller i alle prisklasser – fra det helt billige til det superdyre! På skyscanner kan du få et overblik over de forskellige hoteller og finde det, der rammer dine behov bedst.

Hotel i Dubai

 

Transport til/fra lufthavnen

Fra Dubai Lufthavn er metroen uden tvivl den nemmeste måde at komme ind til centrum på. Togene kører ca. hvert 10. minut fra terminal 1 og 3 i tidsrummet 5.50 til midnat. Der er kun 2 linjer – rød og grøn – så metroen er bestemt nem at bruge. Du kan købe billetter på stationerne ved lufthavnen, og prisen afhænger af, hvor langt du skal. Vi snakker dog om meget overkommelige priser.

Du kan læse mere om dine transportmuligheder fra lufthavnen her.

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 kommentarer til Billige fly til Dubai: direkte tur/retur billetter til kun 1.912 kr.

  1. HW says:

    Hej Rejsespejder. Vi står og vil 4 personer til Bali i september. 2 voksne og 2 børn over 3 år. Kan finde flybilletter til ca 4000 pr person. Skal jeg forvente at finde dem billigere nu her?

    • Rejsespejder says:

      Hej HW,

      det er lidt svært er sige. Jeg har stadig håb om, at Qatar Airways kommer til at holde et af deres lækre udsalg i løbet af de næstesuger (sidste år kunne f.eks. børn flyve gratis med). Men jeg vil også sige at 4.000 kr. ikke er den væreste pris (især fordi september er stadig gælder, som højsæson på Bali). Så hvis I billetterne har nogle ordentlige flytider, så tror jeg, at jeg ville slå til, hvis det var mig (min nr. 1 rejseregel er: hvis du ser et godt tilbud så slår til).

  2. Michael says:

    Har købt 13 billetter i midten af april med Norwegian forleden men du nævner Påsken, 24. til 31. marts, som dog er en del dyrere (været noget tid).

    • Rejsespejder_SB says:

      Hej Michael 🙂

      De billige billetter i påsken er ikke med Norwegian men med Aeroflot 🙂

  3. Chris says:

    Hej Rejsespejder

    Min kæreste og jeg har snakket om Dubai i påskeferien, men vi kan umiddelbart kun se priser på omkring 5.000 kr nu. Tror du med din erfaring der vil komme noget op indenfor den kommende mdr’s tid, ligesom de priser du nævner i denne tråd?