07 feb 2018

Drømmeferie til Bali: 11 nætter på et lækkert 4* hotel på Bali til kun 4.927 kr. inkl. fly og morgenmad

Bali er for mange indbegrebet af eksotisk paradis-ferie. Den indonesiske ø i Sydøstasien besidder en helt utrolig tropisk frodighed og en naturlig skønhed, som få steder i verden kan matche. Og det er en umulig opgave at gøre strandene retfærdighed blot ved at beskrive dem. De skal opleves! Det samme kan siges om den mangfoldige balinesiske kultur. Bali er i det hele taget en af de destinationer, alle bør prøve mindst én gang!

Sydøstasiens eksotiske perle
maj - september
til4.927 kr.
Billund, Aalborg, København
Bali
Hotel på Bali
f.eks. det 4* Sun Island Hotel & Spa Legian
1.466 kr.
Billige fly til Bali
inkl. 23 kg bagage
fra3.461 kr.
Fra Billund, Aalborg og København!
Alternativ med Qatar Airways
Hotel
1.466 kr.
Fly
3.461 kr.
Total (pr.person)
4.927 kr.

Hotel

Skyscanner har jeg fundet det meget flotte og anmelderroste 4* Sun Island Hotel & Spa Legian (4 ud af 5 på TripAdvisor og “Certificate of Excellence“). Hotellet ligger kun 12 minutters gang fra stranden – så den tur kan nemt og hurtigt klares. Som alternativ til stranden byder hotellet også på et lækkert poolområde og en spa, som du dog skal betale et gebyr for at bruge. Der er også mulighed for diverse massagebehandlinger, hvis du virkelig skal forkæle dig selv.

Værelserne er flot indrettet og har aircondition, fladskærms-tv med satellitkanaler plus elkedel og køleskab. Samtlige værelser har desuden eget badeværelse med brusebad og gratis toiletartikler.

Generelt har tidligere gæster været meget glade for deres ophold på Sun Island Hotel & Spa. Både serviceniveauet, faciliteterne og beliggenheden får pæne ord med på vejen.

Prisen for 11 nætter i et superior-værelse er 2.932 kr. inkl. morgenmad. Ved en rejse for 2 bliver prisen derfor kun 1.466 kr. pr. person. Vil du hellere selv finde et hotel på Bali, skal du være velkommen til det. Du kan finde en hoteloversigt her og enkeltværelser her.

 

Fly

I dag har jeg på Skyscanner fundet nogle dejligt billige flybilletter til Bali. Du flyver med Xiamen Air, og du kan flyve fra både Billund, Aalborg og København. Fra alle lufthavnene ligger prisen på ca. 3.500 kr.

Rejsetiden på 31 og 39 timer ser måske umiddelbart lidt voldsom ud, fordi flyturen inkluderer en lang mellemlanding i Xiamen. Men Xiamen Air tilbyder gratis hotelværelser på alle ”layovers” over 6 timer (se mere nedenfor). Og når man tænker over det, så er den korteste forbindelse mellem Danmark og Bali knap 17 timer. Set i det lys er dette tilbud faktisk slet ikke så dårligt. Du får nemlig delt en ellers lang tur til Bali op, og selve tiden på flyet er næsten den samme. Og som bonus får du en “gratis” tur til Kina (Xiamen er en 72-timer-visum-fri by, så du behøver ikke at have et kinesisk visum).

De billige fly findes fra maj til september med undtagelse af sommerferien, hvor billetterne ligger på omkring 6.000 kr. (jeg anbefaler at du venter lidt endnu med at bestille, hvis du vil afsted i juli og begyndelsen af august). I eksemplet ovenfor har jeg f.eks. fundet billetter fra Billund d. 07.05. – 20.05. til kun 3.461 kr. inkl. 23 kg bagage.

Er lange mellemlandinger bare ikke dig, kan du også finde forholdsvis billige fly med Qatar Airways (17-18 timers flyvninger) til ca. 4.200 kr. inkl. 30 kg bagage på rigtig mange datoer.

Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra Billund d. 07.05. – 20.05. – her er nogle andre billige afgange (husk hotelpriserne kan stige eller falde en smule alt afhængig af datoerne).

Eksempler på billige rejsedatoer

  • 02.05. – 13.05.
  • 07.05. – 20.05.
  • 09.05. – 20.05.
  • 09.05. – 24.05.
  • 11.06. – 24.06.
  • 27.08. – 09.09.
  • 03.09. – 16.09.
  • 05.09. – 16.09.
  • Og flere

 

Transport til/fra lufthavnen

Hotellet ligger faktisk kun 4 km fra lufthavnen, så hvis du er lidt frisk (og ikke har alt for meget bagage med), kan du gå dertil på ca. 50 minutter. Ellers går der en bus fra Aston Kuta til The Stones Hotel, hvorfra du har 650 meter til hotellet. Fordi der er så kort til hotellet, kan I selvfølgelig også bare splejse om en taxi. Det burde ikke koste meget mere end 30 kr.

 

Xiamen Air layover

Som en meget lækker service tilbyder Xiamen Air gratis hotelværelser på alle layovers over 6 timer i Xiamen. Du kan læse mere om på Xiamen Air's hjemmeside. De eneste krav de stiller er, at layover'en skal være længere end 6 timer og er gyldigt i alle billettklasser undtagen G og Z (billetklassen til denne rejse er U og S). Hvis du har spørgsmål, kan du selvfølgelig også selv ringe til Xiamen Airlines.

 

Pas og visum

Turistvisum til Bali (Indonesien) kan opnås ved indrejse med gyldighed indtil 30 dage og dit pas skal være gyldigt i 6 måneder ud over opholdets varighed. Læs mere på udenrigsministeriets hjemmeside.

 

Hotel-indtryk

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

11 kommentarer til Drømmeferie til Bali: 11 nætter på et lækkert 4* hotel på Bali til kun 4.927 kr. inkl. fly og morgenmad

  1. Alex says:

    Hej

    Måske, du kan hjælpe. Min kone og jeg har kun en uges sommerferie sammen, og vi vil gerne på varmeferie til fornuftige penge. Det gør slet ikke noget, at det er et lidt skævt sted. Jeg har klikket rundt, men synes, det ser dyrt ud. Vi kan rejse fra lørdag i uge 26 til søndag i uge 27; mon du kan finde noget sjovt? på forhånd tak.

    • Rejsespejder_SB says:

      Hej Alex 🙂

      Jeg synes, at du bør holde øje med Travelmarket, som jeg selv bruger meget. Du kan søge lidt her: http://rejsespejder.dk/x8lz (ude til venstre kan du selv præcisere søgningen yderligere)

      Og så kan du overveje at downloade rejsespejder-appen. Med den kan du nemlig sætte en rejsealarm. På den måde får du automatisk besked, når/hvis der kommer en rejse, som matcher dine ønsker 😉

  2. Casper says:

    Hej.
    Min kæreste og jeg ville meget gerne rejse til Bali i midten af juli og komme hjem igen i august (3-4uger) – Du skel du skriver at du anbefaler at man venter med at købe flybilletter, hvordan kan det være? 🙂

    De bedste hilsner, Casper

    • Rejsespejder_SB says:

      Hej Casper 🙂

      Det skriver jeg, fordi jeg ikke kan forestille mig, at billetterne bliver meget dyrere end nu 😉

      Jeg synes, at du bør vente til minimum marts og se hvordan priserne udvikler sig 🙂

      • Heidi p jensen says:

        Også når det er i ugerne 28-30?
        Har nemlig læst at flypriserne er bedst 6-9 måneder før afrejse?

  3. Laila says:

    Hej alle jer der overvejer denne tur.
    I kan trygt vælge at flyve med Xiamen air – vi var afsted i november 2017 til Bali – også noget som Rejsespejder havde anbefalet i marts måned 2017.
    Flyet vi var med, var næsten nyt. God service og mad om bord. Den lange layover i Xiamen var en virkelig spændende måde at se noget af Kina på. De kunne ikke meget engelsk, men i stueplan i lufthavnen finder man Xiamen Air’s information, og her fik man en hotel voucher til et rigtig godt hotel. Det tager ca. 20 min. med taxi at kommer dertil. Det kostede kun ca. 20 kr. for taxien.
    Men undersøg hvad I vil lave i Xiamen på forhånd, og hav alle informationer skrevet ned, så kan sprogbarrieren sagtens imødegås. Super spændende og fascinerende sted – og et skønt afbræk på den lange tur til Bali.
    Og Bali er jo en historie for sig selv.
    Bare kom afsted – kan virkelig anbefales.
    Mvh. Laila

    • Rejsespejder_SB says:

      Hej Laila 🙂

      Tusind tak for din fine kommentar! Det er fantastisk, at du deler ud af dine rejseerfaringer 😉

  4. Michael says:

    Hej

    Jeg ville høre om hele den rejse plan du har lavet, om det var noget du vil anbefalde til en familie 2Vokse og 2 børn, både med hotel osv.
    på forhånd tak.

    Vh Michael

    • Rejsespejder_SB says:

      Hej Michael 🙂

      Som jeg ser det, er der ingen problemer i at tage afsted 2 voksne og 2 børn (nu kender jeg selvfølgelig ikke børnene eller deres alder). 🙂

  5. Anne Marie Hansen says:

    Tusind tak for et godt tip. Vi har bestilt og glæder os☀️

    • Rejsespejder_SB says:

      Hej Anne Marie 🙂

      Det er jeg glad for at høre – jeg håber, at I får en supergod tur 😉

se fly se hotel