Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud

6.599 kr.
Billig rejse til Bali - Sydøstasiens topdestination
Rejser

Billig rejse til Bali – Sydøstasiens topdestination

13 dage på 4* hotel inkl. fly og bagage

Rejser |

Billig rejse til Bali – Sydøstasiens topdestination

Kender du det der med at drømme sig langt væk hjemmefra? Så skal du prøve at læse med her. For jeg har netop fundet en rejse, der tager dig langt væk hjemmefra (og endda til varmere himmelstrøg)! Og det er ikke til et hvilket som helst sted – nej, du kan se frem til frodig natur, en venlig lokalbefolkning, en farverig kultur, et lækkert, tropisk klima, masser af sol og uforlignelige palmestrande. Turen går nemlig til fantastiske Bali – og en rejse til Bali kan bare det hele! 😉

Den indonesiske ø i det sydøstlige Asien er faktisk lidt af en gave til rejsefolket. Det er en ø, hvor du den ene dag kan tage ud på eventyr og få én på opleveren, mens du den næste dag kan dase på stranden i palmernes skygge. Bali er med andre ord stedet, hvor drømme bliver til virkelighed! 🌴☀️

Balinesisk drømmeferie

oktober, november og december

fra

6.599 kr.

✈️ fra København

💦 Firstjernet hotel med lækkert poolområde

🤿🐠 Fantastisk destination til snorkling og dykning

Fly til Bali

5.633 kr.

Hotel

966 kr.

Fly

5.633 kr.

Total (pr. person):

6.599 kr.

Rejse til Bali – hotel

Flybilletter til Bali er ikke helt billige (det kommer vi til senere). Men det er hoteller til heldigvis!

På Bali har jeg f.eks. fundet det superbillige Sun Island Hotel & Spa Legian (4 ud af 5 på Tripadvisor).

Her får du et firstjernet hotel i den budgetvenlige afdeling. Hotellet ligger i Kuta – kun en kort gåtur fra stranden 🏖️

Herudover tilbyder Sun Island Hotel to restauranter, tre barer, et spacenter, et indbydende poolområde og en rooftop-whirlpool.

Hotellets superior-værelser er ca. 20 kvadratmeter store og udstyret med  komfortable senge, aircondition, gratis wi-fi, tv og eget badeværelse.

Og selvom hotelstandarden på Bali ikke er helt på niveau med Europa, må man alligevel tage hatten af for, hvor meget man egentligt får for pengene.

Et topersoners ophold fra onsdag den 16. oktober til mandag den 28. oktober koster i alt 1.932 kr. – dvs. kun 966 kr. pr. person ved en rejse for to!

Du skal som altid også være velkommen til selv at se, hvad du kan finde af hoteller.

Billig rejse til Bali - Sydøstasiens topdestination

Billig rejse til Bali - Sydøstasiens topdestination

Billig rejse til Bali - Sydøstasiens topdestination

Billig rejse til Bali - Sydøstasiens topdestination


Rejse til Bali – fly

Drømmer du om at rejse til Bali, er din største udfordring (rent økonomisk) helt klart flybilletterne.

For fly til Bali er generelt dyre. Dog har jeg været så heldig at finde billige flybilletter fra København i oktober, november og december.

Billetterne koster kun omkring 5.600 kr. tur/retur, og så får du endda lov at flyve med et af verdens allerbedste flyselskaber – Singapore Airlines.

Flytiderne er noget nær perfekte. Du har nemlig kun en enkelt mellemlanding i Singapore hver vej på ca. 1-2 timer.

Ovenfor har jeg – blot som et eksempel – fundet flybilletter fra København fra tirsdag den 15. oktober til mandag den 28. oktober. På disse datoer koster flybilletterne kun 5.633 kr.

OBS: Sembo (som i dette tilfælde er den billigste bookingside inde på Momondo) oplyser, at billetterne ikke er med indtjekket bagage. Men det må være en fejl. For Singapore Airlines sælger slet ikke billetter på denne rute uden mindst 25 kg indtjekket bagage, og alle de andre bookingsider oplyser, at 25 kg bagage er inkluderet. Hvis du alligevel ikke er helt tryg ved Sembo, kan du altid vælge en af de andre bookingsider på Momondo.

Screenshottet her er fra Singapore Airlines’ egen hjemmeside, hvor du kan se, at alle deres billetter er inklusive bagage

Billig rejse til Bali - Sydøstasiens topdestination



Eksempler på billige rejsedatoer

  • 15.10. – 28.10.
  • 16.10. – 29.10.
  • 22.10. – 05.11.
  • 23.10. – 05.11.
  • 03.11. – 15.11.
  • 06.11. – 19.11.
  • 07.11. – 18.11.
  • 08.11. – 19.11.
  • 14.11. – 26.11.
  • 15.11. – 26.11.
  • 16.11. – 27.11.
  • 19.11. – 30.11.
  • 26.11. – 10.12.
  • 03.12. – 17.12.
  • Og flere

Rejse til Bali – transport

Hotellet ligger kun cirka 7 km fra lufthavnen, så det er både nemt, hurtigt og billigt at splejse om en taxi.

Oplevelser på Bali

Der er et hav af oplevelser på Bali, og følger du linket nedenfor, kan du få dig et overblik over de mange muligheder. Et af de mere spøjse tilbud derinde er en guidet heldagstur til Instagram-højdepunkter på Bali – hvem vil ikke gerne have noget godt content til profilen?

I den mindre eksotiske – men meget praktiske – boldgade kan du også overveje at købe et eSIM – på den måde er du sikker på at have data under hele din rejse på Bali 😉

Du skal også altid være velkommen til at kigge forbi min guide til Bali.


Pas og visum på Bali

Dit pas skal være gyldigt i 6 måneder ved indrejse. Herudover er der visumpligt i Indonesien, og et 30-dages turistvisum kan fås i lufthavnen ved indrejse.

OBS: Disse oplysninger er fundet efter bedste evne. Jeg vil derfor altid anbefale, at du selv undersøger reglerne grundigt på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Billig rejse til Bali - Sydøstasiens topdestinationBillig rejse til Bali - Sydøstasiens topdestination

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar